foddeformitet

NEDSUNKEN FORFOD / FORFODSFALD

En fejlstilling hvor mellemfodsknoglernes grundled ændrer stilling, således forfoden kommer til at hænge som en hængekøje, hvis man ser på undersiden af foden. Det er forfodens muskulatur og sener der bliver forlænget, og de vil derfor ikke længere være stramme nok til at opretholde forfodens tværbue, og så bliver det til en nedsunken forfod. Tilstanden rammer oftere kvinder end mænd, og formentlig pga. at kvinderne går meget i smalle sko, højhælede sko, og generelt fodtøj som ikke giver den rette støtte. Der kan dog også være andre årsager til netop denne lidelse, så som overvægt, graviditet, dagligt tunge løft på arbejde osv. Alle lidelser hvor der er en øget belastning på foden, eller hvor man får hele kropsvægten lagt på forfoden. Det er også rigtig vigtigt, at man går i det rigtige fodtøj så foden kan bevæge sig naturligt og frit ved gang, og løb. Ved nedsunken forfod klager kunden som oftest over smerter i forfoden når man går. En følelse af at gå direkte på knoglehovederne i foden.

Noget af det man selv kan gøre mod en nedsunken forfod er at træne sine muskler og sener i foden, men det er meget svært, så det kræver en rigtig god vejledning i øvelser, hvilket din lægeeksaminerede fodplejer vil kunne hjælpe dig med. Der kan også gives vejledning i aflastende indlæg og såler, som vil kunne støtte den nedsunken forfod.

Hammertæer

Der er flere årsager til at man kan udvikle hammertæer. Det kan være man har gået i sko der er for korte gennem flere år. Det kan f.eks. være fordi man ikke er OBS på at 2. tåen kan være længere end storetåen. Man vil nu købe sko efter storetåen, selvom 2. tåen er længere. Tåen er nu nødt til at trække sig sammen for at kunne være i skoen. En hammertå ses også i forbindelse med andre lidelser, som f.eks. ved nedsunken forfod, hulfod og leddegigt. Senerne ovenpå foden bliver simpelthen for stramme, og den vil derfor begynde at trække tæerne med op i hammertå stilling. Dette kan gøre rigtig ondt, da tæerne nu kan støde på overlæderet i skoen fordi tåens første led nu er løftet opad, og ikke ligger fladt ned på underlaget. Dette kan give hård hud og ligtorne ovenpå tæerne, men det kan også skade neglene, såfremt det yderste led støder ned i underlaget ved gang. Dette kan give fortykkede negle, men også hård hud og ligtorne på spidsen af tåen. En anden stor risiko er at gå i træsko uden hælkappe, eller sko generelt uden hælkappe. Her vil tæerne skulle gribe fat i underlaget for at få skoen med. Denne belastning vil også kunne gi’ hammertæer.

Til at begynde med vil en hammertå være mobil, således man ved et let stræk kan rette tåen ud i almindelig stilling igen. Hvis man lader stå til vil tåen på sigt blive rigid, hvilket også kan gi’ en del gener.

Favrskov-Fodklinik kan være dig behjælpelig med øvelser mod dine hammertæer, men også i vejledning af aflastninger. Såfremt tåen bliver helt stiv, og det gi’r gener kan et kirurgisk indgreb være sidste udvej. Denne vurdering ligger hos lægen.

SKÆV STORETÅ EVT. MED KNYSTPROMINENS

En skæv storetå er nok den mest almindelige fejlstilling af tæerne, og som oftest skyldes det vores fodtøj, der er formet således, at vores tæer bliver klemt sammen. Fejlstillingen kan dog også være genetisk. Storetåen, og for den sags skyld også lilletåen, vil på sigt give efter for dette tryk, og musklen der skal sørge for at holde storetåen i den rette position, vil blive slap. Dette vil gradvist føre til en skæv storetå. Når storetåen har været i denne position længe, begynder den at skubbe mellemfodsknoglen den modsatte vej, og der dannes en knyst, der kan give store smerter og inflammation i området. Huden vil blive fortykket, og man kan risikere, at der kommer ligtorne. Favrskov-Fodklinik vil give en fodbehandling som normalt, og hjælpe kunden til at finde den rette aflastning, skoindlæg samt øvelser, så tåen rettes på plads igen. Dette kan lade sig gøre, såfremt det er en mobil storetå vi har med at gøre. Det vil dog kræve hyppigt gentaget fodøvelser, sko indlæg, og aflastninger. Skulle knysten på sigt komme til at gi’ store problemer vil denne kunne opereres, efter nærmere aftale med lægen.

Platfod

Hvis man har en platfod, vil man være meget træt i fødderne, og have smerter ved længerevarende belastninger. Dette skyldes en svaghed i muskel og bindevævet, hvilket gør at svangbuen ved foden enten er meget svag, eller mangler helt. Der kan være mange årsager til en platfod. Det kan f.eks. være genetisk, pga. slidgigt, traumer i foden, en akillessene der er for kort osv.

Favrskov-Fodklinik vil kunne vejlede dig i øvelser mod denne tilstand, men også vejlede dig i aflastende indlæg, hvor du får dine fødder rettet op, så svangbuen bliver støttet godt.

Hulfod

En hulfod er hvor svangbuen ved foden er væsentligt øget. Årsagerne hertil kan være mange. Der kan f.eks. nævnes svage muskler og led, men det kan også være genetisk. Som oftest vil man ha’ smerter i sine fødder. En hulfod kan give nedsunken forfod pga det store pres der er på forfoden, og igen kan det gi’ hammertæer, hvor senen på forfoden er for stram, og derved trækker tæerne med op. Man kan også få en ekstra stram akillessene og mindre elasticitet i foden.

Favrskov-Fodklinik vil kunne vejlede dig i indlæg og hensigtsmæssigt fodtøj, således at dine fødder får den rette behandling.

Under- og overlagte tæer

Kan være en medfødt eller arvelig deformitet, men det kan også være fordi, tæerne ikke har haft plads nok i skoene, så tæerne ikke kan være der. Dette kan presse en tå enten over eller under en anden tå. Dette kan medføre forfodssmerter med hård hud, ligtorne, og evt. sårdannelser. Over- og underlagte tæer kan føre til dårligere balance, ringere kredsløbsfunktion i tæerne, men også hård hud på de trykudsatte steder.

Klumpfod

Har man en klumpfod er det som regel medfødt. Foden vender nedad og anklen drejer indad med en meget stram akillessene. Som oftest vil denne kræve et kirurgisk indgreb.

Vækstlinien (gælder børn mellem 8-14 år)

Bagerst på hælen sidder vækstlinien. Det er den der kan gi’ store smerter i hælene hos børn i alderen 8 – 14 år, og som oftest hos drengebørn. Børnene vil klage over smerter i hælen ved gang og løb, og det kan hæmme børnene i fysisk udfoldelse pga. voldsomme smerter. Man kan ikke umiddelbart se noget på hælen, men trykker man på hver side af hælen nederst, vil der være ømhed. Man kan afhjælpe denne tilstand med aflastende indlæg indtil vækstlinien lukker sig.

Favrskov-Fodklinik kan hjælpe dig med at finde de rette aflastninger, således at smerten mindskes mest muligt.